Find den perfekte gave barnedåb

Når et nyt familiemedlem melder sin ankomst er det en glædelig begivenhed, der ofte bliver markeret med en barnedåb. Her er der lagt op til en dag med dejligt selskab og højt humør, men fordi denne dag er noget helt særlig kan også være udfordring at finde den rigtige gave.

 

Gaver til barndommen

Et barn skal officielt navngives inden de første seks måneder og barnedåben bliver derfor ofte afholdt mellem barnet er fire og fem måneder. Er du på udkig efter en gave barnet kan få glæde af med det samme, bør du derfor have barnets alder med i dine overvejelser, det er nemlig ikke alt legetøj barnet kan få glæde af i denne alder. Der findes dog ingen regler eller retningslinier for, hvornår barnet skal kunne bruge det legetøj, der bliver givet i dåbsgave og derfor kan du frit vælge mellem legetøjet. De klassiske træfigurer fra Kay Bojesen blev fremstillet med tanken om at det skulle fungere som legetøj og det er derfor både en børnevenlig gave og noget, der kan skifte fra legetøj til boliginteriør som barnet bliver ældre.

 

En gave for livet

Flere drager mod guldsmeden efter smykker med en særlig betydning som barnet kan bruge hele livet. Her er et vedhæng til en halskæde et populært valg, fx et religiøst symbol, et firkløver eller måske et arvestykke. Er du draget mod tanken om at give et arvestykke i dåbsgave, men har ikke et vedhæng til en halskæde eller lignende, kan du gå i gemmerne og se om der er arvede smykker, som ikke bliver brugt. Du kan nemlig give dem nyt liv hos guldsmeden ved at lade dem smelte om til det smykke du ønsker at give. Det er ikke altid det kan svare sig rent økonomisk at lade et smykke omsmelte, men affektionsværdien kan ikke vurderes på denne skala. Derudover vil du selv opleve den glæde, det giver at se arvestykker få nyt liv og blive brugt af den næste generation og hvem ved, måske bliver den givet videre til den næste generation igen.

Andre populære gaver til barnedåben, der varer for livet er den klassiske sparedåse, et flag med indgraveret navn, bestik, smykker, et smykkeskrin med fotoramme, eller en skjuler til dåbsattesten i sølv. Flere af disse gaver kan du lade indgravere og her kan du også vælge at medtage andre detaljer fra fødslen herunder; længde, vægt, eller tidspunkt for fødslen.

 

De praktiske gaver

Som nybagte forældre er der rigtig mange ting, der skal benyttes og der kommer konstant nye varer på markedet, der kan lette hverdagen for forældre. Det kan derfor være du har udset dig en praktisk pusletaske, så forældrene altid kan have de nødvendige remedier inden for rækkevidde når de skal hjemmefra. Gå gerne efter en pusletaske der har flere praktiske rum, fx som den fra Sebra, så forældrene hurtigt kan finde det de skal bruge. Mangler du det sidste til gaven kan du tilføje elementer, der ofte går hånd i hånd med en pusletaske som bleer, stofbleer eller vådservietter. På den måde tilføjer du gaven en strejf af ekstra omtanke.

En anden praktisk gave er et håndklæde med hætte på, som barnet kan have på efter en let tørring for at lufttørre det sidste. Det er dog vigtigt at du ved om det er noget forældrene har brug for og vil få glæde af. Har de et barn i forvejen er der en større sandsynlighed for, de har flere praktiske redskaber til barnet og selv hvis dette ikke er tilfældet, kan det ikke afvises de i forvejen har dem. Vælg med omhu og er du i tvivl, er ønskelisten altid et godt udgangspunkt.