Da jeg blev 22 år flyttede jeg over til den anden side af jorden. Der var mange grunde til det: dels var jeg eventyrlysten, og dels var jeg bare utroligt nysgerrig. Men mest af alt, så trængte jeg bare til at opleve noget nyt, og prøve at lære mig selv at kende. Jeg var ligesom bare gået med strømmen hele mit liv, og det havde efterladt mig fortvivlet og lettere deprimeret. Jeg følte ikke jeg vidste hvem jeg var. Jeg var bare et får i flokken, og jeg gjorde hvad der blev forventet af mig. Da jeg var yngre troede jeg, at forventninger på et tidspunkt ville stoppe, og at man på vejen hen til det punkt på magisk vis ville have udviklet sin egen retningssans. Men det blev tydeligt for mig, at det ikke var sådan verden hang sammen. Først har dine forældre en idé om, hvem du er og hvordan du bør opføre dig. Så kommer du i skole, hvor der er klare retningslinjer for hvad man skal bruge sin tid på, og hvornår man klarer sig ?godt?. Ude på arbejdsmarkedet kommer man så i gang med en såkaldt karriere, der igen følger et skema der er blevet lagt for én. Så rammer man pensionsalderen: et tal valgt af regeringen for, hvornår det er okay man holder op med at arbejde. Og så gør man de ting, som pensionister nu ellers laver. Det var som om nogen havde skrevet en hel bog om hvordan mit liv ville komme til at udspille sig. En bog som alle havde læst og fulgt til punkt og prikke. Jeg kunne ikke klare tanken om blot at være endnu en ansigtsløs skuespiller i det meningsløse spil.
Så jeg rejste til den anden side af jorden, hvor reglerne var anderledes. Hvor jeg kunne se på tingene med mine egne øjne, og tegne min egen rute på kortet. Det har været vildt spændende, og jeg føler endelig at jeg er i kontrol over mit eget liv. Samtidig kommer jeg hver dag tættere på en forståelse for hvem jeg er, og hvad jeg ønsker at udrette.
En af mine største oplevelser var, at arrangere juleaften for en lokal stamme. De kendte intet til det vi kender som jul. Men de var altid klar på en fest, og jeg var glad for at kunne fejre en juleaften sammen med nogen ? også selvom disse gæster ikke vidste hvad det drejede sig om. Der var dog visse udfordringer. Eksempelvis måtte jeg bruge et plastik juletræ i stedet for et traditionelt grantræ. Det var ikke engang fordi der ikke groede juletræer i området ? jeg havde faktisk været oppe i de nærtliggende bjerge nogle måneder inden, og havde fundet det helt perfekte juletræ. Men jeg fandt så heldigvis ud af, at det stammefolk jeg arrangerede jul for, var meget overtroiske, og mente der gemte sig onde ånder i grantræer. Så et rigtigt juletræ ville altså have skræmt alle væk, før der var tid til gaver og julesang!